Hoved menu:
| Fra vugge til grav |
Fødsel Når et barn bliver født, modtager sognepræsten en fødselsanmeldelse fra sygehuset eller jordemoderen. Er forældrene gift, skal de ikke foretage sig yderligere. Hvis der ikke medvirker en jordemoder ved fødslen, skal forældrene selv anmelde fødslen. Er forældrene ikke gift, skal de selv indlevere en »Omsorgs- og ansvarserklæring« til sognepræsten, hvor faderen anerkender faderskabet. Herved får forældrene fælles forældremyndighed. Blanketten skal underskrives af begge forældre samt to vitterlighedsvidner. Blanketten skal være sognepræsten i hænde senest 14 dage efter barnets fødsel. Du finder yderligere oplysninger om registrering af et barns fødsel og om anmeldelse af faderskab på www.familiestyrelsen.dk og www.personregistrering.dk. Herfra kan du også udskrive blanketten. |
Dåb Et barn skal døbes eller navngives senest seks måneder efter fødslen. Når barnet er døbt, er det optaget iden kristne menighed og medlem af folkekirken. Derfor fejres dåben normalt ved søndagens gudstjeneste. Barnets forældre kontakter sognepræsten for at aftale en dato for dåben. Præsten og forældrene mødes herefter til en dåbssamtale. Samtalen kan finde sted i præstegården, men sognepræsten besøger også gerne de nybagte forældre i hjemmet. Forældrene finder 2-5 faddere til barnet. En fadder skal være døbt og have nået konfirmationsalderen. Læs mere om dåb på www.folkekirken.dk - det er aldrig for sent at blive døbt! |
Navngivning Hvis barnet ikke skal døbes, skal det navngives. Børn skal navngives, inden de fylder et halvt år. Forældrene sender blanketten »Navngivning« til sognepræsten. Blanketten skal underskrives af begge forældre. |
Konfirmation betyder bekræftelse. Ved konfirmationen i kirken bekræfter Gud det løfte, han gav ved dåben og konfirmanden modtager konfirmationsvelsignelsen. Gennem bønner og velsignelsen gentages Guds løfte fra dåben om at følge konfirmanden med sin kærlighed gennem hele livet. Konfirmandens navn nævnes og han eller hun modtager velsignelsen. Konfirmationsritualet har to muligheder. Enten svarer konfirmanden først ja som en gentagelse af det ja, som blev sagt ved dåben. Eller konfirmanden modtager velsignelsen uden først at sige ja. KonfirmationsforberedelseKonfirmationsforberedelse For at blive konfirmeret skal man være døbt, og man skal gå til konfirmationsforberedelse. Nogle kalder det ”at gå til præst”. Til konfirmationsforberedelsen lærer man om den kristne tro, og taler med præsten og kammeraterne om livets store spørgsmål. |
Bryllup Ved brylluppet siger parret ja til at leve som ægtefolk og til at elske og ære hinanden til døden skiller dem. Når I har besluttet jer for at blive gift, kontakter I sognepræsten for at aftale dato og tidspunkt for brylluppet og en samtale før vielsen. For at blive viet i folkekirken skal mindst den ene af jer være medlem. Før brylluppet skal I også henvende jer til ægteskabskontoret i bopælskommunen. Her udstedes en »prøvelsesattest«. Attesten dokumenter over for præsten, at ægteskabet kan indgås på lovlig vis. Prøvelsesattesten må ikke være mere end 4 måneder gammel den dag, brudeparret siger ja til hinanden. |
Dødsfald Et dødsfald skal senest efter to hverdage anmeldes til sognepræsten. Ofte kontakter de efterladte en bedemand, der udfylder dødsanmeldelsen og sender den til præsten. Man aftaler også en dato for begravelse eller bisættelse med sognepræsten. Inden begravelsen har de nærmeste pårørende en samtale med præsten. |
Begravelse eller bisættelse Når dødsanmeldelsen udfyldes, anmoder man også om begravelse eller bisættelse. Hvis de pårørende har kendskab til afdødes ønsker, har de pligt til at følge dem. Det gælder ønsket om begravelse (kistebegravelse på kirkegården) eller bisættelse (kremering og efterfølgende urnenedsættelse) og ønske om en præsts medvirken. Kirkelig begravelseKirkelig begravelse Når en præst medvirker, kaldes det en kirkelig begravelse eller bisættelse. Hvis afdøde var medlem af folkekirken, medvirker en præst ved begravelsen eller bisættelsen med mindre afdøde har givet udtryk for andet. Ønsker man kirkelig begravelse eller bisættelse, tager man kontakt til kirkekontoret eller præsten for at aftale tidspunkt for begravelsen eller bisættelsen og den forudgående samtale med præsten. Ikke medlem Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, ses det som udtryk for, at afdøde ikke ønskede en præsts medvirken. Vedkommende kan således ikke få en kirkelig begravelse, men kan blive begravet eller bisat i et kapel. Her bør man eventuelt tale med bedemanden. Gravsted De pårørende skal vælge gravsted. Tidligere stod valget mellem et traditionelt gravsted og "de ukendtes", som fællesgrav eller plænebegravelse ofte kaldes. I dag har mange kirkegårde forskellige typer gravsteder både til kister og til urner. Mange steder tilbyder kirkegårdens ansatte at vise de pårørende rundt på kirkegården. Man kan blive bisat uden for kirkegården eller eksempelvis få sin aske spredt over havet. Her skal man søge dispensation. |
Navneændring Ønsker du at ændre navn, skal du sende blanketten »Navneændring« til sognepræsten. En navneændring koster 470,00 kr. Du kan læse om navneændringer på www.familiestyrelsen.dk og www.personregistrering.dk. Du kan også ringe til sognepræsten for yderligere oplysninger. |
Samtale med præsten Præsten har tavshedspligt, og man kan altid ringe eller sende en e-mail, hvis man har brug for en snak. Så finder I sammen et tidspunkt for et besøg. Præsten foretager også hjemmealtergang. |
Blanketter På www.personregistrering.dk kan du udskrive blanketter. Du kan også ringe til sognepræsten, så finder hun de nødvendige blanketter til dig. |