Counter

HØSTGUDSTJENESTE - Klejtrup Kirke

Gå til indhold

Hoved menu:

Biskoppen kommer på besøg til høstgudstjenesten

Søndag den 29. september kl. 11:00 fejrer vi høstgudstjeneste i Klejtrup Kirke. I år er vi så heldige, at biskoppen over Viborg Stift, Henrik Stubkjær, afholder bispevisitats i vore tre sogne samme søndag, som vi fejrer høstgudstjeneste. Biskoppen har, som altid til bispevisitatser, også provst Bjarne Bæk Markussen med på besøg i kirken. Visitats betyder besøg og har helt siden Reformationen været en central del af biskoppens arbejde, nævner biskoppen i sin skrivelse til rådene. Biskoppens og provstens opgave er at inspirere, opmuntre og vejlede præster og menighedsråd i deres arbejde. Jeg glæder mig til deres visit.

Provsten forestår formessen, og biskoppen holder en lille tale til menigheden fra korbuen, ligesom han varetager nadveren, det er dog stadig undertegnede, der får lov til at prædike.

Heldigvis bor vi et skønt land, hvor man har meget at takke for og mange gode grunde til at være taknemmelig. Sæt allerede nu kryds i kalenderen søndag den 29. september, kom til en flot pyntet kirke og en festlig gudstjeneste. Skønt ville det være med en fyldt Klejtrup Kirke, når vi får fint besøg!

Efter gudstjenesten serverer menighedsrådet sandwich i våbenhus og kirke.

Hjertelig velkommen
Menighedsrådene
Kirsten Krab Koed
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu